back button

Om Frokostbordet

Velkommen til Frokostbordet

Velkommen til Frokostbordet, der er et partnerskab, som har til formål at genopdage, udvikle – og skabe fornyet interesse for den danske frokosttradition. Samvær til frokost med familie og venner er trængt af andre måltidssituationer. Det skal partnerskabet ændre ved, så mobiltelefoner fortrænges til fordel for den direkte fysiske samtale over måltidet. Navnlig i weekender hele året rundt er potentialet stort for fælles spisning og dermed øget trivsel.

 

Nye undersøgelser viser at op mod 500.000 danskere føler sig svært ensomme. I “Frokostbordet” er det lykkes at få progressive fødevareproducenter til at gå i tæt samarbejde med Coop, Folkebevægelsen mod Ensomhed samt ikke mindst Kokkelandsholdet, om at udvikle og inspirere danskerne med spændende frokostopskrifter, der nemt kan kokkereres i private hjem og er oplagte at samle venner og familie om – navnlig i weekender. Hos Frokostbordet er vi meget stolte af samarbejdet med nogle af verdens bedste kokke.

 

Frokostbordet har skabt en inspirerende hjemmeside Frokostbordet.dk. Initiativet synliggøres løbende over året i hele Kongeriget. Via medierne og med en række aktiviteter og events. Bl.a. i Kvickly og SuperBrugsen og ikke mindst i.f.m. projektet “Danmark Spiser Sammen”, som Folkebevægelsen hat skabt og afvikler landsdækkende to gange om året.

 

Også influencer Camilla Framnes, der er mor til seks sammenbragte børn bakker kraftigt op om partnerskabet og dets ønske om med frokostsamvær at bidrage til mindre ensomhed.

 

Vort motto er:

LIVET SKAL NYDES I BIDDER