back button

Æggekage med salchicha

Denne opskrift passer til 4 personer

Ingredienser:

 

Chilimayo

  • 80 g æggeblomme
  • 8 g Dijon
  • 10 g hvidvinseddike
  • 5 g sherryeddike
  • 5 g salt
  • 50 g tomat i olie (fx semi-dried tomat)
  • 50 g tomatpuré
  • 5 g paprika
  • 5 g sukker
  • 2 g piment d’Espelette
  • 30 g sriracha (chilisauce)
  • 300 g olie

 

Tørrede cherrytomater

  • 20 stk. cherrytomater
  • Salt
  • Sukker
  • Olivenolie

 

Æggekage

  • 10 æg
  • 150 g fløde
  • Salt
  • Friskkværnet peber

 

Topping

  • 200 g salchicha
  • ½ fennikel (til crudité)
  • 10 g purløg (fintsnittet)
  • Tørrede tomater
  • Chilimayo

 

A part

  • 4 skiver rugbrød
  • Ekstra chilimayo til servering

Fremgangsmåde:

 

Chilimayo

  1. Kom æggeblommer, sennep, hvidvinseddike, sherryeddike, salt, tomat i olie, tomatpuré, paprika, sukker og piment d’Espelette i en blender eller høj skål.
  2. Blend ved høj hastighed, til massen er helt glat og ensartet.
  3. Tilsæt olien lidt ad gangen i en tynd stråle, mens du blender eller pisker konstant.
  4. Fortsæt, indtil mayonnaisen bliver tyk og cremet.
  5. Smag til med ekstra salt, eddike eller sukker efter behov.
  6. Kom mayonnaisen på sprøjtepose, og opbevar den på køl.

 

Tørrede cherrytomater 

  1. Halvér tomaterne, og marinér dem med salt, sukker og olivenolie.
  2. Læg dem på en bageplade med skærefladen opad.
  3. Bag/tør dem i ovnen ved 90 °C i ca. 120 minutter, eller indtil de er tørre.

 

Æggekage

  1. Salchicha:
    Hvis pølsen har skind, fjernes det, så du kun har farsen.
    Steg farsen på en pande ved middel varme, til den er let sprød, men stadig saftig.
  2. Fennikelcrudité:
    Skær fenniklen ultratyndt på en mandolin.
    Kom skiverne i iskoldt vand i et par timer – så bliver de sprøde og krøller let op.
  3. Purløg:
    Snit purløgene fint, og sæt dem til side.
  4. Æggekage:
    Slå æggene ud i en skål.
    Tilsæt fløde, salt og friskkværnet peber, og pisk det godt sammen.
    Varm en pande op, som kan tåle at komme i ovnen, og tilsæt lidt olie.
    Når panden er varm, hæld æggemassen på.
    Rør i bunden og langs kanterne, så det størknede æg fordeles jævnt i massen.
    Når overfladen stadig er let flydende, kommes panden i ovnen ved 185 °C i ca. 10 minutter, til æggekagen er fast hele vejen igennem.
    (Den vil hæve flot op under bagning, men falder hurtigt sammen, når den tages ud.)
  5. Rugbrød:
    Rist rugbrødsskiverne, til de er gyldne og sprøde.

 

Tip: Rugbrødet kan med fordel ristes, mens æggekagen bager i ovnen.

 

  1. Servering:
    Anret æggekagen straks, mens den stadig er varm.
    Top med salchicha, chilimayo, fennikelcrudité, tørrede tomater og purløg.
    Server med det ristede rugbrød og lidt ekstra chilimayo ved siden af.