back button

Varmrøget laks med vintergrønt og grønkålsolie

En rustik og smagfuld frokostanretning med danske rodfrugter, frisk grønkål og varmrøget laks med peber. En klassiker med et grønt twist.

Ingredienser (10 personer)

  • 750 g varmrøget laks med peber
  • 300 g gulerødder
  • 150 g pastinak
  • 150 g persillerod
  • 150 g knoldselleri
  • 200 g hakket grønkål
  • 2 dl rapsolie
  • 3 spsk. hvidvinseddike
  • 1 spsk. sukker
  • 1 knivspids kanel, kardemomme og vanilje
  • Salt og peber

Sådan gør du:

  1. Rør en marinade af olie, eddike, sukker og krydderier. Smag til med salt og peber.
  2. Skær de rensede rodfrugter i tern og giv dem et kort opkog. Afkøl.
  3. Blend grønkålen i marinaden til den er findelt. Vend de kolde grøntsager i.
  4. Anret grøntsagsblandingen på et fad og læg 10 ens stykker varmrøget laks ovenpå.

Efterårstip:
Skift grønkål ud med palmekål og tilsæt svampe og persille. Brug muskatnød og ristede pinjekerner i stedet for de søde krydderier.