back button

Folkebevægelsen mod Ensomhed

 

Flere end 90 organisationer, foreninger, fonde, kommuner og virksomheder er gået sammen for at skabe Folkebevægelsen mod Ensomhed. Vi er enige om, at vi vil gøre noget ved den voldsomt udbredte ensomhed i Danmark. Vi har en fælles vision om, at ingen skal rammes af ensomhed. Og vi håber, at rigtig mange vil støtte op om initiativer, der bidrager til mindre ensomhed.

 

Et af disse initiativer er partnerskabet ”Frokostbordet”, hvor Folkebevægelsen som partner sammen med Kokkelandsholdet og en række fødevareproducenter vil inspirere danskerne til oftere at nyde frokost med familie og venner, så mobiltelefoner fortrænges til fordel for den fysiske samtale over måltidet. Navnlig i weekender er potentialet stort for flere fælles frokostsammenkomster. David Vincent Nielsen forperson for Folkebevægelsen mod Ensomhed udtaler:

 

”En halv million danskere føler sig svært ensomme. I partnerskabet Frokostbordet vil vi i fællesskab bidrage til mere samvær og nærvær ved at motivere til flere fælles frokostmåltider. I Folkebevægelsen vil vi bidrage mest muligt i partnerskabet, bl.a. med de erfaringer vi har fra ”Danmark spiser sammen”, der viser, at samvær ved måltider bidrager til glæde i tilværelsen.”

 

Læs mere om Folkebevægelsen mod ensomhed: startside – Folkebevægelsen mod Ensomhed

Læs mere om Danmark spiser sammen: Danmark Spiser Sammen – Kom og vær med!