back button

Hos Ørbæk Bryggeri er vores mission enkel: Vi vil gøre noget godt – for både mennesker og natur.

Vi udspringer af en familie med dybe rødder i økologisk fødevareproduktion og var blandt de første i Danmark til at gå økovejen. Det ligger i vores DNA at skabe drikkevarer med omtanke til mennesker, der ønsker at nyde livet uden at belaste kloden unødigt.

Vi brygger smagfulde økologiske øl og læskedrikke, der bringer glæde og velvære – især når de nydes i godt selskab omkring et fælles måltid. Derfor er det helt naturligt for os at være en del af initiativet Frokostbordet. Sammen med en række andre fremsynede partnere vil vi inspirere danskerne til at nyde flere fælles frokoster, hvor samvær, god mad og nøje udvalgte drikke går hånd i hånd.

Uanset hvilken ret, der står på frokostbordet, har vi en specialøl – med eller uden alkohol – der løfter smagsoplevelsen og fuldender måltidet.

Vi arbejder ud fra to enkle dogmer: Alt skal være økologisk, og alt skal smage fantastisk.

Vi bruger kun rene råvarer af høj kvalitet. For os er økologi ikke bare en mærkning, men en garanti for ægte, naturlig, god smag.

 

Vil du vide mere om, hvem vi er, og hvad vi står for, kan du læse om vores værdier og bæredygtige tilgang her: Ørbæk Bryggeri | Det lille bryggeri med den store smag