I Frokostbordet har vi en række partnere, der hver især leverer kvalitetsprodukter til det danske frokostbord. En af dem er Ørbæk Bryggeri på Fyn.
Vi fik lyst til at udforske flere af Ørbæk’s produkter, og derfor bad vi et team af erfarne ølentusiaster om at bedømme 8 forskellige øl fra bryggeriet. Heraf to alkoholfri.
HØLDET er en dansk ølklub grundlagt i 2020 af tre venner fra Roskilde Universitet: Andreas, Sebastian og Adam. Navnet kombinerer øl og holdet og afspejler klubbens fokus på fællesskab og nysgerrighed.
Det, der begyndte som fodboldaftener med øl, udviklede sig hurtigt til dedikerede smagninger, hvor de systematisk vurderer udseende, aroma, smag og sammenligner med pris og genre.
I dag har Høldet anmeldt over 1500 øl og er faste gæster på nogle af Danmarks mest nørdede ølfestivaler, herunder Fanø Ølfestival, Aarhus Together og Mikkeller Beer Celebrations. De deler deres anbefalinger på Instagram under navnet Holdet og er blevet et genkendeligt navn blandt danske ølentusiaster. Se deres bedømmelser herunder.
– Den søde, frugtige og fyldige
Kvalitet: En god øl til festlige lejligheder, hvor den milde øl ikke tager
opmærksomheden, men blot byder på fyldig hvedeøl med friske frugtige
noter af honningmelon og hyldeblomst.
Frokost: Den søde og aromatiske letdrikkelige øl går godt til fede retter med
godt med syre. Vi går her med en bagt laks med dampede asparges og en
syrlig hollandaise med masser af citron.
– Den søde og milde
Kvalitet: En mild IPA i perfekt balance mellem sødme og bitterhed med
fine noter af hyben og abrikos. En øl der egner sig til at drikke koldt på
terrassen i godt selskab.
Frokost: Den milde og balancerede øl med en frugtig sødme går godt til
det danske smørrebrødsbord og pålægssalater, herunder særligt
hønsesalaten med stegt saltet bacon og cornichoner.
– Den letdrikkelige og karamellede
Kvalitet: Lækker og mild dubbel, der er en perfekt ‘madøl’. Den er frisk,
udtørrende, tørstslukkende med lækre karamelnoter og marmelade. Godt
forhold mellem styrke og sødme, som samlet bare giver en lækker
drikkeoplevelse.
Frokost: Sødmen i den let mørke øl vil være et perfekt match til
sammenkogte retter herunder en tung og krydret bolognese med masser af
– Den frugtige drikkeøl med citrus
Kvalitet: En frisk og frugtig øl med fine noter af citrus og havtorn, som giver
en perfekt sommerøl, hvor fokus er på velsmagende øl, der samtidig kan
slukke den værste tørst.
Frokost: Syren og de frugtige noter går godt til hvid fisk. Vi går her med en
dampet torsk med sennepssauce, hvide kartofler og syltede rødbeder, hvor
øllen ikke stjæler fokus, men giver en frisk smag mellem mundfuldene. Hvis
vi skulle nævne et stykke smørrebrød, så er den friske smag god til en mad
med røget ål, lun røræg og purløg.
– Den fyldige og frugtige
Kvalitet: En skøn aroma af sød pære og hyldeblomst gemmer sig i denne
fyldige og alkoholfrie hvedeøl. Den har fine tørstslukkende kvaliteter med
en let bitter og syrlig eftersmag. Vi savner lidt smag af maltet korn, som er
svært i alkoholfri øl, og derfor skal du anse øllen som en ‘drikkeøl’, der i
særdeleshed egner sig godt til en solskinsdag.
Frokost: God til grønne salater med frugtigt indslag herunder granatæble,
eller som en velkomstdrink til lette snacks herunder lakseruller med
flødeost eller gourgéres med vesterhavsost. Eller ostebordet med kiks og
de faste salte oste.
– Den med kraftig malt og citronskal
Kvalitet: En fin og distinkt aroma af cascadehumlen med abrikos og
appelsin. Smagen har en fyldig sødme og en markant bitterhed, som giver
en eftersmag af citrusskal og ristet hvedebrød. Fin alkoholfri øl til det
danske smørrebrødsbord, hvor fokus er på maden og øllen som
andenviolin.
Frokost: En øl der egner sig perfekt til bestemte stykker smørrebrød. Her
fremhæves stjerneskuddet med det sprøde og salte ydre med det vigtige
touch af citron, som vil skære smukt gennem den fyldige dyne af brødet
malt i øllen. Derudover kan vi anbefale den til stykke med roastbeef med
masser af peberrod, som vil have samme gennemskærende effekt som
citronen i stjerneskuddet.
– Den søde, mørke og balancerede
Kvalitet: En perfekt balance mellem det søde korn og den ristede smag af
lys kaffe og kakao fylder din mund, og afsluttes af en tørstslukkende og
frugtig syre. En skøn ‘drikkeøl’ med lækre mørke smage.
Frokost: Den søde og ristede øl går perfekt til en herregårdsbøf med fed
bearnaise, bløde løg, grønne ærter og råstegte kartofler. Retten skal
– Den milde og frugtige
Kvalitet: En mild og sød øl med et karamel-anslag og en tør og bitter
eftersmag. Rigtig god balance, og en øl der udmærker sig i fraværet af
store udsving, hvorfor den vil være god til det meste mad.
Frokost: Din søde og bitre smag i den milde øl er god til grillede pølser
med masser af krydderier og sennep serveret med dansk kartoffelsalat
med bitre radiser og purløg.